Tilbygning

Der er mange faldgruber når man bygger til. Læs hvad du skal være opmærksom på, og spar tid og penge!

Vores boligbehov ændrer sig engang imellem. Det kan være I har brug for mere plads fordi familien er vokset, eller fordi I måske vil have et større badeværelse samt kontor bygget i huset.

Skal vi så bygge til, eller købe et nyt og større hus?
Ja, der er fordele og ulemper ved begge dele – ofte er der penge at spare ved en tilbygning frem for at købe nyt hus. Selvom pengene ikke er et issue, er det ikke sikkert man kan finde et nyt hus som man har lyst til at købe – det er jo svært at flytte alle de gode naboer med.

Har man så stor tilknytning til et område at man ikke ønsker at flytte, så er en tilbygning måske vejen frem, hvis man har brug for mere plads.

Når I så har besluttet jer for, at det er en tilbygning der skal til, så er I klar til næste fase, som er afdækning af jeres eget behov!

Behovsafdækning

Når man først er gået igang med en tilbygning, så er det vanskeligt at ændre planerne, og derfor er der nogle vigtige ting man skal overveje, før man går videre med projektet.

1. Hvilken form og størrelse skal tilbygningen have? Det kan virke banalt, men hovedreglen er, at jo flere kvadratmeter du bygger, des billigere bliver kvadratmeterprisen.

2. Hvilke andre andre ting skal hånværkerne klare for jer, når de bygger? Det vil være ærgerligt og bekosteligt, hvis I ikke får det hele bygget når I går i gang. Skal I f.eks. have nye vinduer eller en udestue, er det måske en god idé at få ét tilbud fra håndværkeren, der dækker alt arbejdet. På den måde kan I spare penge, da håndværkeren ikke skal bestille varer af flere omgange, han skal kun klargøre og rydde op én gang istedet for flere gange o.s.v.

hvad koster en tilbygning?

Kan I selv bygge til huset?

Tredie fase, er at træffe en beslutning om I selv vil bygge til, om I vil få en professionel til det, eller måske gøre noget af arbejdet selv, og få professionelle til resten.

Hvis du selv kaster dig ud i en tilbygning, er der flere ting, der skal være på plads. Først og fremmest skal hænderne være skruet godt på, og du skal gerne have testet dine håndværksmæssige evner af i andre sammenhænge. Udover de håndværksmæssige færdigheder, kræver det også at du sætter dig ind i de forskellige love og regler der gælder for tilbygninger.

Hos Tømrerguiden vil vi ikke anbefale private at gå i gang med en tilbygning, medmindre du har helt styr på både håndværk og regler!

Vi vil til gengæld altid anbefale at du finder et professionelt håndværkerfirma, der skal stå for hele entreprisen.

Når du skal finde den rigtige håndværker, er der også flere ting du skal være opmærksom på – har han f.eks. tidligere vist at han kan håndtere en opgave af den type du skal have udført? Kan han stå for hele entreprisen, så du ikke behøver at jonglere rundt med flere håndværksfirmaer? Hvordan er firmaets priser i forhold til konkurrenterne? Hvordan er han forsikret hvis arbejdet går galt? Vi har tidligere haft gode erfaringer med at anbefale EberhardtByg, så det gør vi gerne igen. Vælger I ham til at bygge for jer, får i en håndværker, der ikke er tilfreds, før I er tilfredse.

Sidste mulighed er at gøre noget af arbejdet selv, og overlade resten til en professionel. Det er også en mulighed – her skal du dog være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at få placeret ansvaret for en opgave, hvis noget går galt undervejs.

Vælger du en håndværker anbefalet af Tømrerguiden, så kan du være forvisset om at han er kendt i området for sit gode håndværk, og konkurrencedygtige priser. De håndværkere vi anbefaler, vil også altid tilbyde at komme ud forbi jer, og tage en snak om jeres planer. På denne snak vil de rådgive jer til valg af byggeløsning, og de vil have den eksperterfaring der skal til, for også at kunne rådgive jer om hvilke materialer, I bør anvende.

Udover rådgivningen om den ønskede tilbygning og materialevalget, vil I også, ved at vælge en håndværker anbefalet af Tømrerguiden, have et firma ved jeres side, der kan sørge for at f.eks. Byggeloven, bygningsreglementet og områdets lokalplaner bliver overholdt.

hvad koster en tilbygning?

Indhent et rigtigt tilbud

Når I er kommet så langt i processen, at I har besluttet jer for hvad I gerne vil have bygget, og hvem der skal hjælpe jer, så skal I sørge for at få et tilbud fra håndværkeren. Bemærk at der er stor forskel på at få et prisoverslag og at få et tilbud – I skal sikre jer at I får et rigtigt tilbud, så I kan se hvad der er aftalt: hvad skal bygges, hvilke materialer skal benyttes, hvornår skal tilbygningen påbegyndes og hvornår arbejdet skal være færdigt.

Det er ikke altid man kan bo i huset mens arbejdet står på, og særligt i den situation er det vigtigt, at I ved hvornår arbejdet går i gang og hvornår det afsluttes. Så ved I hvornår I skal flytte ud, og ved hvornår I igen kan flytte tilbage i jeres hjem. Bliver håndværkerne f.eks. forsinket i to uger, kan det betyde, at I bliver nødt til at bo to uger længere på hotel, og I bør derfor sikre jer at eventuelle merudgifter hotel og bespisning dækkes af håndværkeren hvis de bliver forsinket.

Forsikring

Uanset om I vælger at bygge selv, eller om I vil overlade arbejdet til en professionel, så skal I have styr på jeres forsikringsforhold før I går i gang. I bør derfor altid kontakte jeres forsikringsselskab, for at høre om der er særlige ting, der gør sig gældende i jeres tilfælde. Herudover bør I sikre jer at håndværksfirmaet har en forsikring, der dækker skaderne, hvis noget går galt under arbejdet. Hvis du vælger en håndværker der er medlem af Dansk Byggeri, så er du sikker på, at han har en forsikring gennem Byg Garanti. Hvis du er interesseret i at læse mere om forsikringsforhold ved en tilbygning vil vi anbefale at du læser denne artikel fra Bolius.