Nyt køkken

Læs vores vejledning til, hvordan du får dit drømmekøkken opfyldt!

Vil du have et nyt køkken?

Danskernes mest fortrukne rum er køkkenet. Vi anbefaler dig derfor at bruge meget tid på at finde dit perfekte køkken.

Først og fremmest skal du starte med at drømme om det køkken du ønsker. Sæt tanker og ideer i hovedet på dig selv. Derefter gå på inspirationsjagt.

Inspiration

Start ud med at hente inspiration alle steder. Stil dig selv en række spørgsmål som:

  • Hvor stor en rolle spiller madlavningen for dig?
  • Hvor mange af jer befinder sig i køkkenet i forbindelse med madlavningen?
  • Vil du have plads til mange mennesker, eller skal køkkenet være mere intimt?
  • Vil du have et stort køkken-alrum?

Ved at besvare en række af disse spørgsmål, vil du bedre være i stand til at formidle dine ønsker til de professionelle fagfolk, der skal hjælpe dig. Du skal forsøge at ramme en stil, som matcher overens med resten af huset. Det fungerer ikke, hvis du har en stue med en mere klassisk indretning, og derefter vælger et nyt moderne køkken. Skab en rød tråd i hjemmet.

Overvej også, hvordan du ønsker dit køkken indrettet. Du skal tage højde for hvordan:

  • Køkkenbordet skal passe i højden til dig.
  • Køkkenredskaberne skal placeres i forhold til brugsvaner.
  • Tilgængeligheden på de mest brugte køkkenredskaber skal være.
  • Opbevaringspladsen til dine køkkenredskaber skal være.
  • Får jeg så meget bordpladeplads som muligt.
  • Du sikrer dig god plads mellem, komfur, vask og køkkenbord.

Ved at tage højde for ovenstående, er du godt på vej til dit drømmekøkken.

Der er selvfølgelig et hav af muligheder, når det kommer til indretningen af dit køkken. Der er dog 5 klassiske indretningsmetoder. Hvis dine muligheder er begrænset, er der den ensidige indretning, hvor alt placeres langs en væg. En anden mulighed er den L-formede indretning, hvor indretningen sker langs to tilstødende vægge. Har du til gengæld rigelig med plads, kan den U-formede indretning være noget for dig. Her gøres der brug af 3 vægge, hvilket giver flere personer mulighed for at hjælpe til i køkkenet. Har du et smal rum, kan du anvende kabys-indretningen, hvor skabe og køkkenbord står parallelt med hinanden. Til sidst er der den meget populære indretningsstil, kogeøen som har til formål at samle flere om bordet. Kogeøen er ideel til sociale køkkenaktiviteter.

Når du har fundet ud af, hvad der passer dine ønsker, er det vigtigt, at det praktiske er i orden.

Det praktiske

Før byggeriet af dit nye køkken går i gang, anbefaler vi, at du tager fat i en professionel, til at hjælpe dig med at skitsere dine tanker om køkkenet ned på papir. Ved at få skitseret dit potentielle nye køkken, kan det give dig et bedre indblik i om det passer dit hjem. Når I er ved at skitsere indretningen, brug tommelfingerreglen med, at afstanden mellem køleskab, komfur og vask er mellem 360 cm og 660 cm. På den måde bliver dit køkken mest praktisk at arbejde i.

Sørg for, at budgettet er lagt og tag gerne banken med ind over. Banken kan rådgive dig om finansiering af dit nye køkken. På den måde ved du hvad du har til rådighed, når du skal i dialog med håndværkere/køkkenfirmaer. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du ved, at dit nye køkken kræver den store ombygning. Det skal du gøre, fordi det kan have indvirkning på husforsikringen og dens police.

Når det praktiske er ordnet, skal du ud og shoppe efter nyt køkken.

Dine leverandørmuligheder

Du kender formentlig firmaer som Invita, Kvik, Svane, IKEA og HTH. Firmaer som disse kan hjælpe dig igennem hele byggeprocessen, lige fra første besøg i butikken til køkkenet står færdigt. Her kan du vælge mellem de klassiske katalog køkkener, men også mere skræddersyede løsninger. De kan til en hvis grad tilpasse dine ønsker og behov.
En anden mulighed er også at lade det professionelle håndværkerfirma stå for hele processen. Hvis din drøm er det store køkken-alrum, er det den bedste vej, da køkken-alrummet formentlig kræver, at der skal rives en væg ned. Det kan også betyde, at der skal ordnes en del VVS-, murer- og elektrikerarbejde. De vil kunne sørge for installationer med gas, vand, afløb og strøm etc.

Når du leder efter leverandør, kan du få et uforpligtende tilbud fra dem alle. Lad vær med at sige ja til det første og bedste. Brug i stedet for tiden på at udforske, hvad de forskellige kan tilbyde dig kvalitet og prismæssigt. Husk på, at dit nye køkken skal være perfekt, du skal derfor ikke vælge det billigste køkken. Find den bedste balance mellem kvalitet og pris, som kan realisere din drøm. Ved at gøre brug af professionelle håndværkere med mange års erfaring, sørger du for, at der ikke står en tømrer og siger ”det bliver mahogni med tiden” til sidst.

Hvis dit valg lander på håndværkerfirmaet, skal du sørge for at indgå en skriftlig aftale. Den skriftlige aftale skal indeholde tidsplan, vilkår, arbejdsopgaver og betalingsraterne. Er køkkenet af en vis størrelse, så du har behov for at inddrage andre rum, så vil vi anbefale at du lader EberhardtByg hjælpe dig gennem hele processen.

Selve udførelsen af køkkenet

Når du har valgt den løsning der passer dig bedst, vil håndværkerne gå i gang. Dit eksisterende køkken vil blive revet ned. Håndværkerne tager sig derfra af diverse arbejdsopgaver. Når dit køkken står klar, anbefaler vi at der udføres en afleveringsforretning. Det er en fejl- og mangelliste, en liste du laver i samarbejde med køkkenfirmaet, håndværkerne og din byggerådgiver. Ved fejl aftaler i præcis, hvad der skal rettes og hvornår rettelserne skal være færdige.

Gør det selv køkkenet

Konceptet om gør det selv køkkenet er meget udbredt i dag, og det kan da sagtens lade sig gøre. Det kræver først og fremmest et grundigt forarbejde. Det kræver tålmodighed, finesse og evnen til at planlægge forløbet til punkt og prikke. Hvis du ikke gør forarbejdet godt nok, kan du risikere at lave fejl, som potentiel kræver håndværkere til at rette op på. Det betyder også, at dit budget kan overskrides. Vi anbefaler, at du benytter dig af professionelle fagfolk, som har mange års erfaring inde for faget. Derved undgår du også skæve skabsdøre og ulige bordplader.

Lovgivning

Byggereglementet forskriver en række krav, som dit nye køkken skal leve op til. Køkkenet skal udformes med en tilfredsstillende lofthøjde. Køkkengulve må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Gulvet skal derfor ligge højere end græsplænen/fliserne. Der skal være en god afstand mellem køkkenbordet og komfuret, minimum 110 cm. Professionel fagfolk kender til disse regler.